Prysmian Group tilslutter sig SPE System Alliance
En industri alliance vedr. single pair ethernet teknologi
Prysmian Multimedia Solutions division er blevet medlem af SPE (Single Pair Ethernet) System Alliance, en bred industri alliance til opnåelse af teknologiske synergier. Partnerne inkluderer Phoenix Contact, Weidmller, Reichle & De-Massari (R&M), Fluke Networks, Telegärtner, Datwyler, Kyland, Microchip Technology, Rosenberger, SICK, O-Ring og University 4 Industry. Læs mere på www.singlepairethernet.com
Denne gruppe af virksomheder er teknologisk førende inden for forskellige brancher med ekspert- og applikationsviden, som det er målsætningen skal udveksles med øvrige medlemmer. Især vedrørende udviklingen til Industrial Internet of Things (IIoT) og lignende områder.
Synergier i SPE System Alliance
Netværket sigter mod at samarbejde om de teknologiske udfordringer, medlemmerne står overfor, når SPE-viden implementeres i IIoT-applikationer. Målsætningen er at fremskynde medlemmernes egen udvikling af ekspertise inden for SPE-teknologi, så denne kan implementeres hurtigere og mere pålideligt i deres produkter. Fokus er specifikt på spørgsmål og udfordringer i forbindelse med regler for udvekslingsformater med tæt samarbejde i temagrupper inden for forbindelsesteknologi, standardisering, SPE-anvendelses rapporter og kabelløsninger med mere.
Takket være et bredt netværk, dækker SPE System Alliance allerede en lang række applikationer og anvendelsesområder såsom automobil, bygningsautomation, passiv industriel kabling, fiberoptisk forbindelse, sensorer og kabler.
SPE og kabler
SPE anvendelsesfeltet fokuserer på transmissionskanaler bestående af forskellige kabler og et varierende antal forbindelseskomponenter. Mens kanalerne er specificeret gennem parametre såsom båndbredde, dæmpning, returtab og afskærmningsdimensioner iht. standarder (f.eks. ISO/IEC 11801), skal forbindelseskomponenter og kabler tilpasses den respektive kanal, hvilket IEC46C-udvalget arbejder på. Kabler med en 20 eller 600 MHz båndbredde til fast routing i 10BaseT1, 100BaseT1 eller 1000BaseT1 er tilgængelige iht. Standard IEC 61156-11.
Sammen med transmission af signaler ligger fordelen i den samtidige energioverførsel langs datakablet, for eksempel fra omskifteren til sensoren, kend under forkortelsen PoE (Power over Ethernet) eller PoDL (Power over Data Line). Koordineret med tværsnit og kanallængde kan op til 15 W transmitteres. Forskellige forhold inden for byggeri og industri resulterer ligeledes i specifikke krav til mekanisk, kemisk, termisk, brand og elektromagnetisk modstand.
Prysmian forretningsenheden Multimedia Solutions arbejder på alt, hvad der har at gøre med kabler til private kommunikationsnetværk. Produktporteføljen af fiberoptiske-, koaksiale- og datakabler dækker anvendelsesområder til byggeri, tv- og filmstudier, trafiknetværk og mobilnetværk. Industri 4.0, IoT og 5G mobilnet kræver nye kabelløsninger, og Single Pair Ethernet er et af de vigtigste elementer.