GHG emissioner

BÆREDYGTIGHED / STYRING

Fra scope 1, 2 og 3

OVERBLIK

Investerer i kulstofsredutkion

For at opnå vores SBTi validerede CO₂-reduktionsmål til 2030 og 2050, investerer vi cirka 100 millioner euro over en 10-årig periode på tværs af vores globale aktiviteter og over 100 fabrikker.

Vores klimaambitioner skal sikre os en position, som en af de ledende aktører i overgangen til vedvarende energi og digitaliseirng af samfund.

RESULTATER

Vores GHG-emissioner per scope 1, 2 og 3

co2emissios

Hvad er scope 1, 2 og 3 GHG emissioner

Scope 1: Omfatter virksomhedens direkte udledninger, der stammer fra aktiviteter indenfor organisationen. Det vil sige udledninger virksomheden selv forårsager fra lokaliteter og maskiner. Det kan være udledning naturgas, LPG, bensin, diesel, branstofsolie, gas til køling og ventilation eller SF6 gas til testning.

Scope 2: Omfatter virksomhedens indirekte udledninger gennem den energi, vi køber fra el-værker eller varmeværker. Udledningen stammer fra generering af den energi, som virksomheden efterfølgende benytter til for eksempel varme, køleprocesser, ventilation eller damp.

Local-based CO₂ udledning er baseret på den gennemsnitlige emissionsfaktor for det lokale elnet.
Market-based CO₂udledning er mere nuanceret og tager hensyn til grønne tariffer, vedvarende certifikater (GoO) eller PPA'er, som kan indgå i den endelige emissionsberegning.

Scope 3: Omfatter alle andre indirekte udledninger der stammer fra aktiviteter udenfor virksomheden, fra kilder vi ikke ejer eller kontrollerer. Det vil sige udledninger forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i. Scope 3-udledninger kan enten stamme fra upstream eller downstream, det vil sige før eller efter virksomhedens placering i værdikæden.

Upstream: Indkøb af råmaterialer, varer, maskiner og tjenesteydelser, brændstof og gas, fabriksaffald, transport til og mellem fabrikker, ansattes forretningsrejser og pendling samt virksomhedens investeringer.
Downstream: Transport af færdige varer, forarbejdning af solgte varer, slutbrug af solgte varer og services, bortskaffelse af varer, indpakning og affald, leasede aktiver samt drift af franchise og investeringer.

CO2 (kuldioxid)

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, der er en syrebaseret og farveløs gas eller luftart. Den udledes hovedsageligt fra forbrænding af fossile brændstoffer, primært kul, olie og naturgas. Men kuldioxid forekommer også naturligt i atmosfæren og produceres af alle levende organismer, når de omsætter organisk materiale til at producere energi. Vi mennesker udleder for eksempel kuldioxid når vi udånder.

Endeligt produceres kuldioxid også fra gæring og oxidation af henfaldet organiske materialer. CO2 er nødvendigt for at få jordens økosystem til at fungere. Planter og træer skal nemlig bruge kuldioxid for at gro og herigennem producerer de ilt. Hvis der ikke er nok CO2 i atmosfæren, ville mennesker ikke kunne få nok ilt. Så kuldioxid er i sig selv ikke dårligt, men som med så mange andre ting kan det blive et problem, hvis der er for meget CO2 i atmosfæren.

1 tons CO2 svarer for eksempel til 4.300 kWh elektricitet, 6.000 km køretur med bil eller en tur/retur flyvning fra Paris til New York. En ko, der æder almindeligt foder, udleder også knap 160 kg metan om året, og omregnet til CO2 eq. bliver det til knap 4.000 kg.

Drivhusgasser og -effekten

Drivhusgasser også kaldet GHG (Green House Gasses) inkluderer også Metan (CH4) og Lattergas (N2O), da disse to luftarter også er medvirkende til at skabe en drivhuseffekt i atmosfæren. CO2-ækvivalent er en fælles måleenhed for klimaeffekten af de tre typer klimagasser. Faktisk har kuldioxid den mildeste effekt af de tre gasser. Metan har en ca. 23 gange så kraftig drivhuseffekt, mens lattergas er hele 298 gange kraftigere end kuldioxid. For at kunne sammenligne klimaeffekter omregnes alle klimagasser til CO2–ækvivalenter, med samme effekt som CO2.

Drivhuseffekten opstår når der kommer for meget CO2 i atmosfæren, hvorved jorden bliver varmere. Det, der sker, er, at CO2’en lægger sig i et lag omkring Jorden som en slags ”dyne,” eller som vinduerne i et drivhus, og holder på varmen. Når solens stråler rammer jorden, er der nemlig en del af lyset og varmen, der kastes tilbage ud i rummet igen. Men jo mere CO2, der udledes, jo tykkere bliver ”dynen” om jorden, og jo sværere bliver det for varmen fra solens stråler at komme igennem atmosfæren og tilbage ud i rummet. Når det sker, bliver det varmere på jorden. Det er det, man også kalder global opvarmning.

CO2 (kuldioxid)

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, der er en syrebaseret og farveløs gas eller luftart. Den udledes hovedsageligt fra forbrænding af fossile brændstoffer, primært kul, olie og naturgas. Men kuldioxid forekommer også naturligt i atmosfæren og produceres af alle levende organismer, når de omsætter organisk materiale til at producere energi. Vi mennesker udleder for eksempel kuldioxid når vi udånder.

Endeligt produceres kuldioxid også fra gæring og oxidation af henfaldet organiske materialer. CO2 er nødvendigt for at få jordens økosystem til at fungere. Planter og træer skal nemlig bruge kuldioxid for at gro og herigennem producerer de ilt. Hvis der ikke er nok CO2 i atmosfæren, ville mennesker ikke kunne få nok ilt. Så kuldioxid er i sig selv ikke dårligt, men som med så mange andre ting kan det blive et problem, hvis der er for meget CO2 i atmosfæren.

1 tons CO2 svarer for eksempel til 4.300 kWh elektricitet, 6.000 km køretur med bil eller en tur/retur flyvning fra Paris til New York. En ko, der æder almindeligt foder, udleder også knap 160 kg metan om året, og omregnet til CO2 eq. bliver det til knap 4.000 kg.

Drivhusgasser og -effekten

Drivhusgasser også kaldet GHG (Green House Gasses) inkluderer også Metan (CH4) og Lattergas (N2O), da disse to luftarter også er medvirkende til at skabe en drivhuseffekt i atmosfæren. CO2-ækvivalent er en fælles måleenhed for klimaeffekten af de tre typer klimagasser. Faktisk har kuldioxid den mildeste effekt af de tre gasser. Metan har en ca. 23 gange så kraftig drivhuseffekt, mens lattergas er hele 298 gange kraftigere end kuldioxid. For at kunne sammenligne klimaeffekter omregnes alle klimagasser til CO2–ækvivalenter, med samme effekt som CO2.

Drivhuseffekten opstår når der kommer for meget CO2 i atmosfæren, hvorved jorden bliver varmere. Det, der sker, er, at CO2’en lægger sig i et lag omkring Jorden som en slags ”dyne,” eller som vinduerne i et drivhus, og holder på varmen. Når solens stråler rammer jorden, er der nemlig en del af lyset og varmen, der kastes tilbage ud i rummet igen. Men jo mere CO2, der udledes, jo tykkere bliver ”dynen” om jorden, og jo sværere bliver det for varmen fra solens stråler at komme igennem atmosfæren og tilbage ud i rummet. Når det sker, bliver det varmere på jorden. Det er det, man også kalder global opvarmning.