Prysmian erhverver aktiver fra Shen Huan Cable i Kina
Prysmian har vundet en auktion over udvalgte aktiver fra Shen Huan Cable Technologies til en værdi omkring 42 millioner euro.
Prysmian Group har vundet en auktion over udvalgte aktiver fra en højspændingsfabrik i Kina, tidligere drevet af Shen Huan Cable Technologies til en værdi omkring 305 mio. RMB (42 millioner euro) plus skatter i størrelsesordenen 30 millioner RMB (4 millioner euro).
Købsproceduren af aktiverne starter indenfor de næste par dage og overtagelse vil blive udført af Prysmian Technology Jiangsu Co Ltd, et selskab 100% ejet af koncernens holdingselskab i Kina, Prysmian China Investment Co Ltd.
Når købet er gennemført, vil Prysmian Technology Jiangsu råde over produktions- og logistik faciliteter, med et areal på mere end 190.000 m2, med 5 produktionslinjer (bestående af to VCV linjer op til 500 kV, en CCV linje op til 220 kV og to CCV linjer til MV kabler) med en samlet produktionskapacitet på mere end 20.000 tons om året.
Prysmian Technology Jiangsu vil tilbyde en bred vifte af kabelteknologier og produkter, herunder EHV og HV kabelsystemer samt MV og brandsikre kabler, fra 6 kV til 500 kV. Det nye anlæg er beliggende i byen Yixing (Wuxi kommune i Jiangsu provinsen) og vil være i stand til at producere alle de vigtigste kabeldesigns og -systemer benyttet til HV installation.
"Takket være dette opkøb, kan Prysmian øge sin konkurrenceevne på det kinesiske elforsyningsmarked, ved hjælp af større operationel fleksibilitet, effektivitet og tekniske udvikling. Prysmian Technology Jiangsu vil primært servicerer kinesiske elselskaber og netoperatører såvel som Asia Pacific regionen, med særlig fokus på højteknologiske projekter ", siger Luigi Migliorini, CEO Prysmian Group China.