Prysmian tildelt for 270 mio. søkabelprojekter i Grækenland
Mellem øen Kreta og det græske fastland (Attica-regionen)
Prysmian Group er blevet tildelt to kabelprojekter af ARIADNE INTERCONNECTION, et selskab ejet af transmissionssystemoperatøren for Grækenland ADMIE, til en samlet værdi af € 270 millioner til levering af energi- og fiberkabelforbindelser mellem øen Kreta og det græske fastland (Attica-regionen).
Den første del af kontrakten til en værdi af € 250 millioner, involverer design, levering og installation inklusive anlægsarbejde samt idriftsættelse af et 500 kV HVDC masseimprægneret og dobbeltrådsarmeret søkabel med en transmissionseffekt på 1000 MV, der skal installeres langs en rute på 335 km.
Den sidste del af kontrakten til en værd at € 20 millioner involverer design, levering, installation og idriftsættelse af to undersøiske fiberkabelforbindelser over en samlet rute på 670 km mellem Kreta og Attica-regionen.
Prysmian er ansvarlig for undersøisk installation af alle kabler, ved hjælp af koncernens egne kabellægningsfartøjer.
Levering og idriftsættelse af begge projekter er planlagt til perioden 2020-2023.
Prysmian har tidligere leveret undersøiske kabelsystemer også til ADMIE til 150 kV forbindelse mellem øerne Evia, Andros og Tinos samt en 150 kV forbindelse mellem øen Kreta og det græske fastland i Peloponnes-regionen.